1En salme av David, da han var i Juda ørken. Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann. 2Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet. 3For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig. 4Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender. 5Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig. 6Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene. 7For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg. 8Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe. 9Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp. 10De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever. 11Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.
1God, you are my God. I will earnestly seek you. My soul thirsts for you. My flesh longs for you, in a dry and weary land, where there is no water. 2So I have seen you in the sanctuary, watching your power and your glory. 3Because your loving kindness is better than life, my lips shall praise you. 4So I will bless you while I live. I will lift up my hands in your name. 5My soul shall be satisfied as with the richest food. My mouth shall praise you with joyful lips, 6when I remember you on my bed, and think about you in the night watches. 7For you have been my help. I will rejoice in the shadow of your wings. 8My soul stays close to you. Your right hand holds me up. 9But those who seek my soul, to destroy it, shall go into the lower parts of the earth. 10They shall be given over to the power of the sword. They shall be jackal food. 11But the king shall rejoice in God. Everyone who swears by him will praise him, for the mouth of those who speak lies shall be silenced.
1Een psalm van David, als hij was in de woestijn van Juda. O God! Gij zijt mijn God! ik zoek U in den dageraad; mijn ziel dorst naar U; mijn vlees verlangt naar U, in een land, dor en mat, zonder water. 2Voorwaar, ik heb U in het heiligdom aanschouwd, ziende Uw sterkheid en Uw eer; 3Want Uw goedertierenheid is beter dan het leven; mijn lippen zouden U prijzen. 4Alzo zou ik U loven in mijn leven; in Uw Naam zou ik mijn handen opheffen. 5Mijn ziel zou als met smeer en vettigheid verzadigd worden, en mijn mond zou roemen met vrolijk zingende lippen. 6Als ik Uwer gedenk op mijn legerstede, zo peins ik aan U in de nachtwaken. 7Want Gij zijt mij een hulp geweest; en in de schaduw Uwer vleugelen zal ik vrolijk zingen. 8Mijn ziel kleeft U achteraan; Uw rechterhand ondersteunt mij. 9Maar dezen, die mijn ziel zoeken tot verwoesting, zullen komen in de onderste plaatsen der aarde. 10Men zal hen storten door het geweld des zwaards; zij zullen de vossen ten deel worden. 11Maar de koning zal zich in God verblijden; een iegelijk, die bij Hem zweert, zal zich beroemen; want de mond der leugensprekers zal gestopt worden.
Trykk Enter for å markere dette verset, skrive et notat eller kopiere det. Piltastene går til neste vers.
Versnumrene følger den valgte oversettelsen og kan i noen få kapitler avvike med ett vers.
Statenvertaling (1637) · World English Bible (2000) · Bibelen 1930 (1930) · Kilder og lisenser