1En salme av David; til ihukommelse. 2Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme! 3For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig. 4Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld. 5For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge. 6Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld. 7Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær. 8For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød. 9Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen. 10Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig. 11Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig. 12Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte. 13Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag. 14Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn. 15Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn. 16For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud! 17For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig. 18For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig. 19For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd. 20Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak. 21Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode. 22Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig! Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
1Yahweh, don’t rebuke me in your wrath, neither chasten me in your hot displeasure. 2For your arrows have pierced me, your hand presses hard on me. 3There is no soundness in my flesh because of your indignation, neither is there any health in my bones because of my sin. 4For my iniquities have gone over my head. As a heavy burden, they are too heavy for me. 5My wounds are loathsome and corrupt, because of my foolishness. 6I am pained and bowed down greatly. I go mourning all day long. 7For my waist is filled with burning. There is no soundness in my flesh. 8I am faint and severely bruised. I have groaned by reason of the anguish of my heart. 9Lord, all my desire is before you. My groaning is not hidden from you. 10My heart throbs. My strength fails me. As for the light of my eyes, it has also left me. 11My lovers and my friends stand aloof from my plague. My kinsmen stand far away. 12They also who seek after my life lay snares. Those who seek my hurt speak mischievous things, and meditate deceits all day long. 13But I, as a deaf man, don’t hear. I am as a mute man who doesn’t open his mouth. 14Yes, I am as a man who doesn’t hear, in whose mouth are no reproofs. 15For in you, Yahweh, do I hope. You will answer, Lord my God. 16For I said, “Don’t let them gloat over me, or exalt themselves over me when my foot slips.” 17For I am ready to fall. My pain is continually before me. 18For I will declare my iniquity. I will be sorry for my sin. 19But my enemies are vigorous and many. Those who hate me without reason are numerous. 20They who also render evil for good are adversaries to me, because I follow what is good. 21Don’t forsake me, Yahweh. My God, don’t be far from me. 22Hurry to help me, Lord, my salvation.
1Een psalm van David, om te doen gedenken. 2O HEERE! straf mij niet in Uw groten toorn, en kastijd mij niet in Uw grimmigheid. 3Want Uw pijlen zijn in mij gedaald, en Uw hand is op mij nedergedaald. 4Er is niets geheels in mijn vlees, vanwege Uw gramschap; er is geen vrede in mijn beenderen, vanwege mijn zonde. 5Want mijn ongerechtigheden gaan over mijn hoofd; als een zware last zijn zij mij te zwaar geworden. 6Mijn etterbuilen stinken, zij zijn vervuild, vanwege mijn dwaasheid. 7Ik ben krom geworden, ik ben uitermate zeer nedergebogen; ik ga den gansen dag in het zwart. 8Want mijn darmen zijn vol van een verachtelijke plage, en er is niets geheels in mijn vlees. 9Ik ben verzwakt, en uitermate zeer verbrijzeld; ik brul van het geruis mijns harten. 10HEERE! voor U is al mijn begeerte; en mijn zuchten is voor U niet verborgen. 11Mijn hart keert om en om, mijn kracht heeft mij verlaten; en het licht mijner ogen, ook zij zelven zijn niet bij mij. 12Mijn liefhebbers en mijn vrienden staan van tegenover mijn plage, en mijn nabestaanden staan van verre. 13En die mijn ziel zoeken, leggen mij strikken; en die mijn kwaad zoeken, spreken verdervingen, en zij overdenken den gansen dag listen. 14Ik daarentegen ben als een dove, ik hoor niet, en als een stomme, die zijn mond niet opendoet. 15Ja, ik ben als een man, die niet hoort, en in wiens mond geen tegenredenen zijn. 16Want op U, HEERE! hoop ik; Gij zult verhoren, HEERE, mijn God! 17Want ik zeide: Dat zij zich toch over mij niet verblijden! Wanneer mijn voet zou wankelen, zo zouden zij zich tegen mij groot maken. 18Want ik ben tot hinken gereed, en mijn smart is steeds voor mij. 19Want ik maak U mijn ongerechtigheid bekend, ik ben bekommerd vanwege mijn zonde. 20Maar mijn vijanden zijn levende, worden machtig; en die mij om valse oorzaken haten, worden groot. 21En die kwaad voor goed vergelden, staan mij tegen, omdat ik het goede najaag. 22Verlaat mij niet, o HEERE, mijn God! wees niet verre van mij. Haast U tot mijn hulp, HEERE, mijn Heil!
Trykk Enter for å markere dette verset, skrive et notat eller kopiere det. Piltastene går til neste vers.
Versnumrene følger den valgte oversettelsen og kan i noen få kapitler avvike med ett vers.